Skip to main content
news

Beretninger fra Generalforsamlingen 2011

Formandens beretning. August 2011 

Indledning.

Lad mig starte med kort at berette hvorfor jeg valgte at træde til som formand for Boldklubben Rødovre. Jeg har som tidligere nævnt at jeg har spillet i boldklubben 32 år, da jeg startede hernede var det en blomstrende boldklub med 2-3 hold, i hver årgang, dengang hed det microput, miniput osv., man kom på rejser, det betød meget for os, hvis familier ikke havde råd til så meget, der var en senior-afd. Med 7 hold, en Gammelmandsafd, en elite-dame afd. samt en god organisation med mange frivillige, også forældre. Jeg kan nævne en uendelig række af mennesker der har levet for og i denne klub, men ingen nævnt ingen glemt. Det var altid muligt at kigge forbi klubben og få en snak hvis man havde noget på hjertet. Kort sagt denne fodboldklub har givet mig og også mange andre mere end vi kunne forlange.

Dog har jeg i de senere år været vidne til en klub under afvikling, hvilket vil sige ingen ungdomshold, 2 seniorhold hvoraf det ene var et ”ringehold”, samt en velfungerende Gammelmandsafd. Klubbens flagskib 1-herre var en svingdør hvor både spillere og trænere kom og gik. Jeg må hertil nævne at jeg egentlig var ligeglad, bare jeg kunne spille oldboys og få en øl med ”drengene” efter kampen.

For et par år siden bemærkede jeg at der skete noget i klubben på ungdomssiden og dette tog til, ansporede det min nysgerrighed til at finde ud af hvad der var gang i. Der var oven i købet en bestyrelse der kom og ”hang ud” med os efter kamp. Nå men for at gøre en lang historie kort, jeg blev opfordret til at melde mig som formand, da den tidligere gik, jeg havde egentligt tænkt mig at melde mig som bestyrelsesmedlem, så om det blev det ene eller andet var ligegyldigt, som sagt så gjort, og dette har jeg ikke fortrudt.

 Bestyrelsen.

Bestyrelsen har været en positiv oplevelse, med små udfald, det er mennesker der brænder for hver deres sag og kæmper hårdt for dette, det kan nogen gange godt være svært at forstå andres holdninger, men vi når da til enighed. Sådan skal det være, vi er ikke venner men bestyrelses medlemmer der er valgt til at varetage klubbens interesser. Dog har vores arbejde fra starten været meget meget svært da en elendig økonomi medførte at vi brugte 70% af bestyrelsesmøderne på at diskutere denne. Uden penge er det svært. En anden årsag har været alt for meget arbejde på for få hænder.

Hvad er sket.

Nå, men det nu lidt sjovere at have handlemuligheder frem for begrænsninger, så vi greb fat om problemerne og det vi måtte løse først var økonomien. Det var hurtigt åbenlyst at alt for mange medlemmer ikke betalte kontingent, faktisk rigtigt mange, så bestyrelsen gik i krig med dette og måske er fremgangsmåden ikke faldet i alles smag, men det virkede, hvorfor skal du som medlem betale en høj kontingent for at din kammerat kan komme, spille og hygge helt gratis. Der er røget nogle medlemmer på en konto, og det er jeg på det personlige plan selv ramt af, men har vi besluttet noget i bestyrelsen så er det det der gælder for alle. Klubben har altid været åben for at hjælpe den enkelte spiller, hvis han grundet en svær situation ikke lige har magtet at overholde sine forpligtelser, det klubbens ånd.

Om det har virket må i selv bedømme ud fra regnskabet.

Et andet stort problem der skal nævnes er klubbens hjemmeside, Som i øvrigt kører som før den nye (som har fået en velplaceret tåhyler et ikke ubetydeligt sted) web-master kom ind i billedet. Vi har fået mange klager, men vi er for at sige det ærligt blevet snydt, for at sige det mildt, det skal hertil nævnes at vi overhovedet ikke har haft en eneste udgift på dette, kun fået tørre hug, det har ikke været muligt at få manden i tale og vi har brugt megen tid på at finde ud af at vi ikke kunne finde ham. For at forsvare os selv må det nævnes at den hjemmeside der kører nu ville firmaet have 500,- i timen for at holde opdateret, dette var helt uforsvarligt økonomisk og vi havde jo heller ingen penge. Derfor den anden løsning. Problemet er dog løst da vi har hele 2 nye web-mastere der vil hjælpe.

Hovsa.

Denne halvsæson har da også haft en hel del uheldige episoder, disse må tilskrives for få hænder og for mange opgaver. Det har simpelt hen de samme mennesker der hver gang har sagt ”så gør jeg det”, men når grænsen er overskredet, ryger overblikket.

Jeg kan ikke love det ikke sker igen, men vi arbejder på sagen, det kunne hurtigt løses hvis der kommer flere hænder til, så meld dig gerne.

Strategi fremover.

Bestyrelsens mål er at få klubben tilbage til det den engang var. Selv om bestyrelsen hver især arbejder for ”sin” mærkesag, er der en rød tråd. Ungdomsafdelingen er historien om den grimme ælling der blev den smukkeste svane, og kan man holde på de drivene kræfter så……ja så har man den fødekæde der skal til for en blomstrende senior-afd. Som så igen efter aftjent værnepligt, skal hjælpe til i ungdommen. Hvad skal der til, klubånd, denne opnås ved at man får noget af klubben som man ønsker at give igen. Derfor er det bestyrelsens mål at tilføre ungdommen flere resurser, så vi kan holde på medlemmerne hele vejen. Vi tager ikke noget fra andre de ikke allerede har, mangler nogen noget må de melde ud. Hele ledelsen i senior-afd. Er skiftet ud, da dem der var, søgte andre græsgange og andre har valgt at holde en pause, samtidig opstod en mulighed for det optimale setup. Dog er teamet ikke komplet men der arbejdes på sagen.

Gammelmandsafd. Er som altid helt selvkørende, vi har i hvert fald ikke hørt andet, der har været uheldige episoder, de ikke har haft indflydelse på, som bestyrelsen tager ansvaret for.

Økonomi.

Vi følger strategien som hidtil, som medlem overholder du dine forpligtelser, hvis ikke, ja så skilles vores veje. Vi i gang med et sponsor udvalg, det har vi været længe men 2 af medlemmerne har forladt os og det er svært, igen mangler vi hjælp. Dog har vi 2 nye medlemmer, af en vis kaliber, så mon ikke snart der sker noget, jeg holder dem i snor.

Forældre og klubliv.

Vi er lige opover med et forældreudvalg, der skal arbejde på fællesskab, arrangementer, osv. Det er ikke som før i tiden, hvor forældre havde mere tid til deres børn, et glimrende eks. På dette er at det tit kan være svært at få nogen til at hjælpe med at få børnene til udekampe, så lader vi den ligge der. Udvalget skal se om det er muligt at få noget liv i klubben, få nogle forældre der glæder sig til at komme til ”fodbold” med deres børn, bruge de aktiver vi stiller til rådighed.

Af aktiviteter i klubhuset kan nævnes playstation og lektiehjælp m.m, dette er muligt da vi er lykkedes med at få frivillige kræfter til at holde åben…og så er der også kommet rengøring på.

Afslutning.

Nu disse tiltag jo ikke lige noget der sker over natten, vores mål er 4-5 år, hvis alle hænger i. Det går fremad med små skridt men de er der. Endvidere kan vi ikke love noget som helst da hele strategien er afhængig af at ingen falder fra.

Årsberetning Seniorafd. 2010-11

1 Herre senior lå efter 1 halvdel af sæsonen med i top 3 om oprykning til KS. Desværre fik holdet det aldrig til at stemme i foråret. Klubskifte, udenlandsrejse og skader gjorde, at selv med tilgang af nye spillere nåede det aldrig at blive et konstant sammenspillet hold. Vi havde nok den dårligste ½ sæson af alle i rækken men var aldrig i fare for at rykke ned. Holdets træner Lennart Olsen valgte efter 2 sæsoner at sige ja til et tilbud fra Næstved om at blive U-19 Træner og de kunne også tilbyde at betale hans Elitetræner uddannelse. Så det blev en konstellation af en rutineret træner med succes Kim Olsson og vores egen spillende assistent- træner Jon Broe som blev vort nye 1 Herresenior team. Hvor Lennart stod for såvel mental som fysisk træning så arbejder Kim meget med det taktiske godt suppleret af Jons styrke på mandskabs pleje. Der vil være en indkøringsperiode og vore forventninger er at konsolidere os i rækken i denne sæson. Desværre har Holdleder Christian Bundgaard valgt at stoppe efter mange pligttro år. Chrøyer har ydet en fantastisk uselvisk indsats i et job som aldrig bliver værdsat nok. Så mange Tak og du er savnet Christian.  Vi håber stadig at Michael Bredahl vil deltage og støtte holdet alt efter hvad job og eget spil tillader. Årets spiller/løve blev Christoffer Geschke.

 2 Herresenior kæmpede længe for at undgå nedrykning til Serie 4. Men holdet reddede sig og Troels Larsen meldte sig hurtigt som ny træner for holdet i den kommende sæson. Holdet har i en årrække ikke kørt optimalt så det var en glædelig udmelding fra en af holdets egne spillere. På kort tid har Troels bygget en trup op på ca. 20 spillere og det bliver spændende at se hvad de mange dygtige spillere sammen kan præstere.

1 Damesenior håbede at kæmpe med om oprykning til DS. Desværre tabte holdet vigtige kampe fra sæsonstart så vi kom aldrig med da toget kørte. Holdet spillede dog mange gode kampe og fik stor indflydelse på at Skjold rykkede op ved at spille uafgjort mod topholdet FB i de sidste kampe. Holdet er inde i et udviklingsforløb og ved længere tids regelmæssig trænings fremmøde kunne holdet blive tophold med DS klasse.

1 Oldboys ligger pt. i bunden af rækken. Der er ikke mange spillere hos Tino og Benny og de fleste har vel også snart Veteran alder. Men med et godt efterår og sejre så kan holdet sagtens redde sig i rækken.

Master 1 ligger midt i rækken og det må siges at være godt af Prebens tropper. Der er en stor midtergruppe i rækken så det vil kræve stabilt spil af holdet at bevare sin placering.

Super Master 1 ligger også midt i rækken men her meget solidt placeret. Selv om der er langt til top og bund så må samarbejdet med FA2000 siges at fungere godt.

Grand Old Master 1 er også en overbygning med FA2000 og her ligger holdet i den bedste ende af rækken. Holdet er med i kampen om 2 pladsen og selv i den alder betyder det stadig noget.

Super Grand Old Master 1 er et 7 mandshold selv om der er mange spillere til holdet.  Her spiller man om formiddagen og kampens højdepunkt er middagen bagefter. Holdet er suverænt det der er gået flest mål ind på men det er især på udebane det går galt. Holdet ligger midt i rækken.

Vi havde 2 stk. 7-Mands Hold med i foråret. Begge vandt suverænt deres række og der er mange dygtige spillere på holdene. Marck´s hold er rykket i den bedste række og er dermed rykket op 2 sæsoner i træk. Det er et flot spil og en masse motivation der er drivkraften på holdet. Så stort tillykke til holdet. Desværre var vi inden sæsonstart nødt til at trække 2 stk. 7-mandshold og det bevirkede at Vinther´s hold som ellers vandt 11 kampe på stribe – ikke kunne rykke op. Men her vægtes golf og hygge mindst ligeså meget så I må vente en halvsæson med at rykke op.

Da jeg ønsker at afgå som Seniorformand er jeg glad for at Søren Bundgaard har meldt sig parat til at stille op. Søren er godt kendt blandt de ældre i klubben så held og lykke med jobbet. Jeg selv stiller op som suppleant til bestyrelsen hvis ikke andre ønsker pladsen. Tak til alle de bestyrelses medlemmer jeg har haft glæde af at samarbejde med gennem flere år samt trænere og holdledere.

Seniorformand

Bo Fosgaard

                                                               Ungdomsformand Rikke Bergman`s beretning.

Først vil jeg sige at jeg er super stolt over hvor godt det går i ungdommen. En stor tak til alle de trænere/ledere som gør et kæmpe stykke arbejde

Vi har super stor tilgang med de helt små fra 3 til 5 år ca. 20-25 spillere.

Vi har også fået mange fra u7 og u8 der har vi to hold meldt til i turneringen så det er bare så dejligt.

Vi har et u11 hold, u12, hold, u13 hold, u14 har vi 2 hold og u15 har vi også 2 hold.

På pige siden har vi slået u15 og u18 sammen da vores u18 hold blev lidt småt da mange skulle på efterskole. Men der er begyndt at være tilgang i pige afd. Og det er super dejligt.

Vi var i 2010 på tur til Italien det var den bedste tur jeg har været med på det var så dejligt at både piger og drenge kunne hygge sig. U15 pigerne tog da også 1 pladsen med hjem så det var flot.

Vi holder åben i klubhuset tirsdag og onsdag fra kl.15.30 til ca. 20. hvor der kan spilles play station bordtennis, billard eller bare hygge sig sammen. Vi kan også tilbyde lektie hjælp om onsdagen aften med en lærer fra Tinderhøj skole.

Der er ved at blive lavet forældre råd som skal hjælpe til med diverse ting.

Der har også været et kursus dag hvor Kern har været nede og give trænerne nogen gode øvelser og han er også til rådighed hvis nogen har brug for hjælp.

 Rikke Bergmann

Ungdomsformand