Skip to main content
Der har været god grund til bekymringer for træner Jon Broe, men der er plads til smil efter en fin afslutning på året. Foto: Brian Poulsen / arkiv

BK Rødovre-chef: Forventer vi giver alt

BK Rødovre-chef: Forventer vi giver alt

Af Anders Thomsen | 29/03/2017 | 10.03

Jon Broe, cheftræner hos BK Rødovre, har fået en snak med Ligabold.dk, før deres kommende kamp mod Nørrebro United. Læs blandt andet om hans forventninger til modstanderen her.

Hvad er dine forventninger til forårspremieren?
– Mine forventninger er at vi går ud og giver alt hvad vi har. Vi ved at første kamp altid er svær og at det kan være svært at få spillet til at flyde, da presset lige pludselig er lidt større end i de sidste måneders træningskampe. Derfor må forventningen være at vi som minimum skal kunne se hinanden i øjnene efter kampen og sige, at vi gjorde hvad vi kunne på dagen.

Hvor vigtig er første kamp for jer?
– Jamen hvis man kigger på stillingen i rækken så kan man se hvor tætte tingene er, så det betyder selvfølgelig en masse, at få en god start og få lagt godt fra land. Tror de mange kampe i påsken kan blive et godt pejlemærke for, hvor de forskellige hold står henne. Så en rigtig vigtig første uge af forårsturneringen.

Hvad er dit kendskab til modstanderen?
– Jeg ved ikke så meget om modstanderens styrke pt. Men hvis man kigger på stillingen så ligger de bedre til en os, så forventer en svær kamp, men også en forholdsvis lige kamp, hvor det kan være de små marginaler der kan afgøre det.

Hvem møder I og hvor og hvornår spiller I?
– Vi møder Nørrebro United søndag den 9/4 kl.13.30, i Mimersparken