Skip to main content
Der har været god grund til bekymringer for træner Jon Broe, men der er plads til smil efter en fin afslutning på året. Foto: Brian Poulsen / arkiv

BK Rødovre møder Føroyar i potentiel god fodboldkamp

BK Rødovre møder Føroyar i potentiel god fodboldkamp
Af Anders Thomsen | 24/05/2017 | 08.21
Jon Broe, cheftræner hos BK Rødovre, har fået en snak med Ligabold.dk, før deres kommende kamp. Læs blandt andet om hans forventninger til modstanderen her.

Hvem møder I og hvilke forventninger har du til opgøret?
– Vi møder Føroyar på lørdag. Jeg tror at det bliver en god fodboldkamp. Vi har begge haft et godt forår og Føroyar spiller med om oprykning. På deres gode dage mener jeg at de er det bedst spillende fodboldhold i rækken, men vi er inde i en god periode og stoler på os selv. Derudover er det dem der har revanche til gode, da vi slog dem i foråret..;) Så er ikke i tvivl om at de ikke kommer let til noget, selvom de selvfølgelig er favoritter. Tror det bliver vigtigt at holde kampen lige så længe som muligt, da jeg ser mulighederne imod Føroyar i den sidste del af kampen.

Hvad er dit kendskab til modstanderen?
– Det er ganske fint. Har set dem et par gange, så de kommer ikke med nogen store overraskelser. Om det så er nok, må vi se på lørdag. Som sagt et dygtigt fodboldhold, men som måske kan rammes lidt på form og bredde.

Hvordan ser truppen ud til opgøret?
– Truppen ser ganske fin ud, det skal ihvertfald ikke være nogen undskyldning.

Hvor og hvornår skal I spille?
– Lørdag på kunst på Kløvermarken kl.15.15.