Skip to main content

BK Rødovre skulle aldrig have tabt Føroyar-kamp

BK Rødovre skulle aldrig have tabt Føroyar-kamp
Af Anders Thomsen | 28/05/2017 | 10.36
Jon Broe, cheftræner hos BK Rødovre, har fået en snak med Ligabold.dk, og han ser tilbage på deres seneste kamp. Læs om hans reaktioner på opgøret her.

Hvem mødte I, hvad blev resultatet og hvad er din reaktion på opgøret?
– Vi møder Føroyar og taber 1-2 i en kamp som vi aldrig skulle have tabt. Føroyar har bolden mest men skaber stort set ikke en farlig chance i den første time hvor vi fører 1-0 og uden at fornærme nogen, minimum burde have ført 2-0. Men et hold som Føroyar skal man ikke give mulighed for at komme ind i kampen og på et par personlige fejl og manglende kynisme i eget felt, så var det lige pludselig dem som stod med 3 point efter kampen. Men igen, når man ikke scorer på de mange chancer vi tilspiller os, så får man ikke noget med fra sådan en kamp.

Hvilke type modstander stod I overfor?
– Et dygtigt hold på bolden. Men også et hold vi havde styr på langt hen af vejen og kun taber til pga egen manglende effektivitet og kynisme i begge ender af banen. Men et tophold som er der når muligheden opstår og som aldrig giver op.

Er der nogle spillere du vil fremhæve efter kampen?
– Nej- denne gang var det et nederlag vi må tage på os i samlet flok.