Skip to main content

BK Rødovres trup ser fornuftig ud til Østerbro-kamp

BK Rødovres trup ser fornuftig ud til Østerbro-kamp
Af Anders Thomsen | 15/06/2017 | 07.01
Jon Broe, cheftræner hos BK Rødovre, har fået en snak med Ligabold.dk, før deres kommende kamp. Læs blandt andet om hans forventninger til modstanderen her.

Hvem er Jeres modstander i den kommende kamp og hvad har I “på spil” i de sidste par kampe?
– På lørdag møder vi Østerbro i andensidste kamp inden en velfortjent sommerpause. Der er som sådan ikke det store på spil, vi kan nå en 6.plads hvis vi vinder de to sidste kampe og det vil vi selvfølgelig gå efter. Og i det hele taget slutte så godt af som muligt inden sommerferien.

Hvad er dit kendskab til Jeres kommende modstander?
– Mit kendskab til Østerbro er ganske fint. De udspillede deres rolle i oprykningskampen i lørdags og derfor bliver det spændende at se hvilken motivation de kommer med til kampen på lørdag. Men et hold som på deres gode dage spiller en god gang fodbold. Derudover har vi en revanche til gode fra efteråret, hvor de kørte os over på en rigtig god 2.halvleg. Den plet vil vi gerne have vasket af.

Hvordan ser Jeres trup ud til den kommende kamp?
– Ser ud til at vi kan stille nogenlunde samme trup/niveau som i lørdags hvor vi klædte CSC af, så det ser fornuftigt ud.

Hvor og hvornår skal I spille?
– Vi spiller på kunsten i Fælledparken på lørdag kl.13.00