Skip to main content

Petersen ”4 point i 3 kampe, og bare fortsæt det hårde arbejdet”

 

Selvom BK Rødovre i holdets seneste kamp måtte nøjes med 0-0 på hjemmebane mod lokalrivalerne fra FC Damsø, så var der positive ting at tage med fra opgøret. Det fortæller cheftræner Steffen Petersen, der dog ærgrer sig over, at man ikke fik lukket kampen før pausen.

– Vi fortsatte mange af de gode takter fra Østerbro-kampen. Vi får en god rimelig start, og giver os selv det udgangspunkt som vi havde aftalt førkampen. I resten af første halvleg har vi kontrol over kampen, og har 2-3 chancer for at bringe os på 1 og 2-0, men det gør vi desværre ikke, siger Steffen Petersen og fortsætter:

– I anden halvleg får vi ikke holdt så godt fast i bolden, i nogle af de faser vi gerne ville og FC. Damsø formår at komme ind i kampen i nogle perioder der rykker lidt ved vores overtag. Dette er selvom de ikke har nogle muligheder der gør ondt på os i feltet, så medvirker det alligevel til, at vi ikke formår at skabe de overtalssituationer som vi gerne vil.

BK Rødovre 1. Damesenior møder i deres næste kamp Birkerød der i den forgangne spillerunde tog point imod topholdet Greve med et 2-2 resultat, og ugen forinden vandt på udebane med 1-0 over Fc. Damsø.

– Vi har flyttet kampen imod Greve, hvilket gør at vi kan træne lidt mere intensivt de næste træninger uden at alle elementerne skal være fokuseret på vores kommende modstander, men mere i udvikling og tilretning af spillestilen. Birkerød har fået en fornuftig start pointmæssig på slutspillet som vi har. De har taget 4 point i deres 3 kampe, de har scoret 3 mål og lukket 4 ind. At de tog point imod Greve kom nok som en overraskelse for de fleste. Men Birkerød har nogle spændende hurtige typer, der kan gøre ondt på alle hold. I efteråret hev vores damer 4 point i to kampe, men begge kampe var meget tætte som jeg kan forstå, og Birkerød er helt sikkert super motiverede d. 7maj hvor vi møder dem igen. Vi skal spille op til det niveau, vi har leveret i kampene her i foråret og opstarten, og spille kampen på vores præmisser. Hvilket vil gøre det svært for alle hold i rækken, at vinde over os. slutter Steffen Petersen.

Slutspil 1. division, Pulje 1
Lørdag 07-05-16 Kl. 15:00
Rødovre vs. Birkerød
Rødovre Stadion