Menu

Referat generalforsamling 13. september 2023

image Referat generalforsamling 13. september 2023

Referat af generalforsamling

 

Boldklubben Rødovres generalforsamling onsdag den 13. september 2023.

 

Dagsorden: 

Formanden bød velkommen til de 20 fremmødte medlemmer.

 

Valg af dirigent:

Flemming Sonne blev valgt som dirigent og konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indvarslet. 

Det blev besluttet at ændre dagsordenens rækkefølge, så punkt 3, gennemgang af regnskabet, kom før punkt 2, da den afgående kasserer, Tom, skulle spille kamp. 

Ligeledes blev dagsordenens rækkefølge ændret, så punkt 5 kom før punkt 4 på grund af et indkommet forslag vedrørende kontingentændring.

Jan K. fik ordet. Han takkede for den mangeårige store indsats, som Tom Jensen og Daniel Ovdal havde ydet i klubben. De havde begge valgt ikke at genopstille og modtog blomster som tak.

 

Regnskab, herunder diverse fonde: 

Tom Jensen gennemgik regnskabet for 2022/2023. 

Det har været et godt år med stor fremgang i kontingentindtægter fra ungdommen og et legat til klubben. Vores tilskud ser ud til at være faldet, men dette skyldes tilbagebetaling af et tilskud til et ungdomsprojekt. 

Udgifter til personale er steget en smule på grund af ansættelse af en sportschef og en holdleder. 

Rejseudgifterne er også steget, idet flere ungdomshold har deltaget i stævner rundt om i landet. 

200.000 kr. er blevet brugt på materialer, hvilket passer med den bemærkelsesværdige fremgang i ungdomsafdelingen. 

Der er et overskud på 65.000 kr., og klubben har en sund kassebeholdning.

Jubilæumsfonden har en saldo på 45.000 kr.

 

Dirigenten satte regnskabet til afstemning, og det blev enstemmigt godkendt.

 

 

Beretning:

Formanden, herreseniorformanden og ungdomsformanden aflagde mundtlige beretninger for forsamlingen. 

Dirigenten satte beretningerne til afstemning, og de blev enstemmigt godkendt.

 

Indkommende forslag:

Der var flere indkomne forslag.  Bestyrelsen takker for engagement og indkomne forslag fra klubbens medlemmer.

1) Bestyrelsen foreslog en ændring af vedtægten.

  • §8 Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen – kun den kan give og ændre foreningens love. Ordinær generalforsamling afholdes i september måned og indkaldes ved opslag i boldklubben og på boldklubbens hjemmeside, senest 14 dage før afholdelse. Forslag der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamling. Medlemmer, såvel passive som aktive, over 16 år har stemmeret, og er valgbare, dog skal disse have været medlem i mindst 30 dage.

 

Ændres til:

 

  • §8 Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen – kun den kan give og ændre foreningens love. Ordinær generalforsamling afholdes i september måned og indkaldes ved opslag i boldklubben og på boldklubbens hjemmeside, senest 14 dage før afholdelse. Forslag der ønskes behandlet, skal være formanden i hænde senest 8 dage før generalforsamling. Medlemmer, såvel passive som aktive, over 16 år har stemmeret, og er valgbare, dog skal disse have været medlem i mindst 30 dage.

For medlemmer under 16 år er deres listede kontaktperson i Klub Office valgbare, dog skal medlemmet under 16 år have været medlem i mindst 30 dage.

 

Forslaget kom til afstemning og blev vedtaget.

 

2) Kenneth Petersen havde flere forslag.

 

2.1 §5 Billard klubbens kontingent ønskes sat op til 500,- pr. år pr. medlem.

1 stemte for
9 stemte imod
10 stemte blankt

Forslaget blev ikke vedtaget.

 

2.2 §5 Der foreslås et tillæg til kontingent på 250,- om året for alle medlemmer, der ikke påtager sig frivillige opgaver i klubben. For ungdommens medlemmer kan det være forældre der påtager sig den frivillige opgave. Der foreslås et pointsystem, som håndteres af træner og ledere i klubben. Hvert medlem skal opnå 5 point pr. år. Pointene nulstilles ved sommerferien. Opnås der ikke 5 point, så betalers der 50,- pr. ikke opnåede point.

 

1 stemte for
13 stemte imod
6 stemte blankt

 

Forslaget blev ikke vedtaget.

 

2.3 §9 Der foreslås følgende nye roller i bestyrelsen:
Dette punkt nåede ikke til afstemning, da det kom frem, at det er bestyrelsen selv, som fastlægger sin forretningsorden.

 

2.4 §9 Bestyrelsen fastlægger selv sin forretningsorden og er kun beslutningsdygtig, når mindst 4 af dens medlemmer, heriblandt formanden er til stede.

ændres til:

§9 Bestyrelsen fastlægger selv sin forretningsorden og er kun beslutningsdygtig, når mindst 60% af dens medlemmer, heriblandt formanden er til stede.

 

15 stemte for

0 stemte imod

5 stemte blankt

 

Forslaget blev vedtaget.

 

2.5 §10 Tilføjelse: Såfremt bestyrelsen ikke opnår fuldtallighed på generalforsamlingen, kan den til enhver tid tilknytte nye medlemmer til besættelse af bestyrelsesposter. Disse skal dog bekræftes på først kommende generalforsamling.

 

1 stemte for

1 stemte imod

18 stemte blankt

 

Forslaget blev ikke vedtaget.

 

2.6 §12 Foreningens samlede opsparing (foruden jubilæumsfonden) må ikke overstige 100.000, -

 

1 stemte for

15 stemte imod

4 stemte blankt

 

Forslaget blev ikke vedtaget.

 

2.7 §13 Bestyrelsen anmodes om at vedtage udgivelsen af nyt digitalt medlemsblad. Foreslået frekvens: 4 gange årligt.

1 stemte for
15 stemte imod
4 stemte blankt

Forslaget blev ikke vedtaget.

2.8 §14 Tilskuddet til jubilæumsfonden sættes op til 10.000, - pr. år. Dette er for, at der kan afholdes 100-års jubilæum 2027.

1 stemte for
15 stemte imod
4 stemte blankt

Forslaget blev ikke vedtaget.

 

3) Kontingent ændring for medlemmer +67 – Flemming Sonne.
Masters afdelingen foreslår en ændring af kontingent for medlemmer 67+.

Kontingentet sættes til 2/3 af seniorkontingent. Efter nuværende takster vil det årlige kontingent være 1200kr

20 stemte for

0 stemte imod

0 stemte blankt

Forslaget blev vedtaget.

 

Kontingent:

Kontingent for ungdom og senior er uændret.

 

Valg:

Næstformand: Mark Bøttker blev valgt.
Kasserer: Cecilie Funch blev valgt.
Dame senior formand: Lena Kristensen blev valgt.
Herre senior formand: David Rothberg blev valgt.
Ungdoms formand: Troels Larsen blev valgt.
Bestyrelsesmedlem: Gert Tillebæk blev valgt.
Bestyrelsesmedlem: Camilla Sebelius Winther blev valgt.
Bestyrelses suppleant: Bo Fosgaard blev valgt.
Bestyrelses suppleant: Heidi Egan blev valgt.
2 revisorer: Tom Jensen & Daniel Ovdal blev valgt
1 revisorer suppleant: Kenneth Petersen blev valgt.

 

Eventuelt:

- Kay spurgte om der var en plan for renovering af boldrummet. Bestyrelsen informerede om, at de var i gang med at indhente tilbud og havde søgt legat. Et svar ville komme inden jul. 

- Flemming pointerede, at lampen i boldrummet ikke fungerede, og bestyrelsen lovede at kontakte hallens personale. 

- Der blev drøftet placeringen af hjertestarteren på anlægget. Den nuværende hjertestarter i forhallen vil snart blive flyttet udenfor, så den altid er tilgængelig. Bestyrelsen vil desuden kontakte kommunen vedrørende opsætning af en hjertestarter ved kunstbanen.

Dirigenten takkede for god ro og orden og forsamlingen afsluttede med et stort "HURRA! For Boldklubben Rødovre, traditionen tro.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de fortæller også hvordan du bruger vores hjemmside, således at vi kan forbedre brugeroplevelsen for dig og andre. Cookies på denne hjemmeside bruges hovedsagligt til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af Cookies.
Luk