Første sejr i hus!
Så fik Klubbens 1.Senior skudt sæsonen igang og det blev med et brag!!
En flot flot 2-0 sejr ude over rækkens suveræne tophold Bispebjerg som på eget græs blev belært om hvad god forberedelse betyder.
Vi har allesammen været igennem en meget lang vinter med en masse gode testkampe mod stærke modstandere så vi var klædt godt på til dagens kamp mod rækkens nr.1
Kampen startede lidt nervøst og vi skulle lige finde os til rette på en gammel kunstbane som i dagens anledning åbenbart var blevet tildelt ALT overskydende granulat i Københavns kommune, hvilket gjorde det besværligt og praktisere det hurtige pasnings-spil som vi ellers rigtig gerne vil.
Men i modsætning til tidligere tider så er vi modnet og blevet langt dygtigere til og spille efter forholdene og Bispebjerg blev stille og roligt kørt trætte og vi så tydeligt at vi både var i langt bedre form og et klart bedre mandskab end dem, så 2-0 sejren var både fuldt fortjent og måske endda i underkanten.
3 meget vigtige point på kontoen og en clean sheet i første kamp på udebane mod rækkens nr.1...det er vist godkendt.
Vi glæder os sindssygt meget til og spille hjemme på Elstedvej på lørdag og håber at se en masse opbakning fra jer allesammen.
Så kan I samtidig se et par nye ansigter på Rødovres 1.hold da både Dennis Nordenbøl og Oliver Bartels er føjet til en forvejen stærk trup, og de leverede begge to en rigtig god og solid indsats mod Bispebjerg.
JF.