Ny angriber på 1. senior
Det er en fornøjelse for Boldklubben Rødovre her, at præsentere et af vores nye medlemmer i klubben:
Mike Stenspil er 21 år og spiller offensivt på kanten eller forrest som angriber.
Dagtimerne går med at uddanne sig til Skiltetekniker!
Mikes fodboldkarriere startede da han var fire år i Islev Boldklub og han har siden da været i et hav af klubber bl.a. Rosenhøj, Brøndby, Avedøre, KB og Avarta.
Første gang at Mike stødte på Jesper (Vores nye 1. holds træner, red.) var som ungdomsspiller i KB og igen i Avarta, hvor Mike har spillet de sidste tre års tid.
Mike er flyttet til Boldklubben Rødovre af flere årsager og trænerne er helt sikkert en grund. Dertil kommer at Mike gerne ville prøve noget nyt og med muligheden for at komme til en klub med gode faciliteter, sammenhold og ambitioner, så var det et nemt valg.
Ambitioner:
Mike har dét, som enhver angriber bør have; selvtillid! Og på det personlige plan er det Mikes ambition at være fast mand på 1.holdet og så er målet at blive topscorer i første sæson!
For holdets vedkommende mener Mike at ambitionen skal være direkte til DS på tre sæsoner!
DET ER NOGET VI, PÅ REDAKTION, GODT KAN LIDE AT HØRE!!!
Verdens bedste fodboldspiller: Antoine Griezmann!
Redaktionen vil gerne takke Mike og samtidig byde ham hjerteligt velkommen i Boldklubben Rødovre!
#forzaRødovre